Sikkerhed

Webinar om sikkerhed i Microsoft 365

Hør hvordan du, med Zero Trust arkitekturen som metode, bedst beskytter information og data
i jeres IT-miljø.





placeholder

Webinar d. 18. november 9:00 - 10:00

Under temaet "Stay safe, start smart" stiller Globeteam med en række webinarer og artikler skarpt på cybersikkerhed og Zero Trust. På fjerde webinar i rækken tager vi hul på sikkerhed i Microsoft 365 og fokuserer især på beskyttelse af information og data - også kaldet ”Information Protection”.

Vi arbejder med og udveksler kontinuerligt information i form af fx mail og data af forskellig karakter. Som udgangspunkt behandler vi informationen ansvarligt. Kæden er dog ikke stærkere end det svageste led – men med Zero Trust kan vi forstærke flere led i kæden.

Det handler om at implementere den beskyttelse, som er nødvendig, og som fortsat giver brugerne mulighed for fleksibelt at arbejde med data og information.

  • Hvordan sikrer du bedst data, også selvom de forlader de enheder, apps, infrastruktur og netværk, som organisationen kontrollerer?
  • Hvordan klassificeres, mærkes og krypteres data?
  • Hvordan begrænser du adgangen til data baseret på roller og konditioner (nævnt i tidligere Zero Trust artikel), så hackere ikke slipper ind og værdifuld information slipper ud?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi kommer omkring på webinaret. 

I Globeteams Infrastructure, Cloud & Security (ICS) afdeling beskæftiger vi os primært med Microsoft teknologi – fra on-premise til cloud, fra slutbruger til CxO, fra Windows servere til Microsoft 365 og Microsoft Azure. Det vil være med afsæt i disse teknologier, vi behandler emnet om informationsbeskyttelse.

ICS-teamets arbejde med cybersikkerhed er funderet i NIST frameworkets Zero Trust arkitektur. Og det er med Zero Trust arkitekturen som metode, at vi rådgiver, designer og implementerer den nødvendig sikkerhed for identiteter og deres adgang til ressourcer i IT-miljøet.  

Zero Trust-tilgangen forudsætter, at en virksomhed enten er eller bliver sikkerhedskompromitteret, og derfor skal sikkerhedsarkitekturen designes derefter. Læs mere om Zero Trust her

Målgruppe
Målgruppen for webinaret er it-chefer, it-driftschefer, it-arkitekter, it-medarbejdere, digitaliseringskonsulenter, cloud-arkitekter og IAM-ansvarlige.

Agenda

  • Velkomst 
  • Zero Trust og Information Protection
  • Situationen i dag
  • Information Protection - et værktøj eller en disciplin?
  • Processen omkring Information Protection og den kontinuerlige evaluering
  • Spørgsmål og afslutning 

placeholder

Lasse Dommerby Krarup, Globeteam

Lasse Dommerby er IT-arkitekt i Globeteams Infrastructure, Cloud & Security Team med fokus på Microsoft Infrastruktur, Sikkerhed og Cloud.

Lasses rolle er typisk den primære konsulent på komplekse infrastrukturmigreringsprojekter hvor der er fokus på Zero Trust, Microsoft infrastruktur, Microsoft 365 og Azure.

placeholder

Flemming Arper, Globeteam

Flemming Arper er konsulent i Globeteams Infrastructure, Cloud & Security Team og arbejder primært med Microsoft infrastruktur, med særligt fokus på Microsoft 365 og Azure.
 
Som Cloud konsulent med et designmæssigt udgangspunkt i Zero Trust og med afsæt i Microsoft 365 suiten, er opsætning, kontrol og kontinuerlig forbedring af informationssikkerheden en naturlig del af Flemmings arbejdsdag

Stay safe, start smart temarække

Omfattende analyser af risikofaktorer forbundet med at drive moderne virksomhed. Stribevis af indlæg om digitaliseringens konsekvenser. Det globale, komplekse trusselsbillede. 5-års planer for implementering af tværgående sikkerhedsprogrammer. Og vi kunne blive ved... Hvis sikkerhedsopgaven er ved at vokse virksomheder over hovedet, er der ikke noget at sige til det. Derfor stiller Globeteam nu skarpt på cybersikkerhed. 

Gennem fagligt inspirerende webinarer, dybdegående artikler, erfaringsudveksling og indblik i virksomheders daglige arbejde belyser Globeteam den hyperkomplekse sikkerhedsudfordring ud fra forskellige vinkler under temaet “Stay safe, start smart”. Vi bryder sikkerhedsopgaven ned i overskuelige fokusområder og kommer med forskellige perspektiver på håndteringen af trusselsbilleder og cyberangreb.

Du kan læse mere om temarækken "Stay safe, start smart" her

Globeteam A/S | Virumgårdsvej 17A - DK-2830 Virum | Tlf.: +45 70 26 29 70 | www.globeteam.com 
Globeteam A/S | AI Innovation House - Innovation Allé 3 - DK-7100 Vejle | Tlf.: +45 70 26 29 70 | www.globeteam.com