Sikkerhed

Se optagelse fra webinar om Identity and Access Management

Hør hvordan du, med Zero Trust arkitekturen som metode, bedst sikrer identiteter og deres adgange til ressourcer i jeres IT-miljø.





placeholder

Se eller gense webinaret om Identity and Access Management (IAM), der blev afholdt d. 12. oktober.

Under temaet "Stay safe, start smart" stiller Globeteam med en række webinarer og artikler skarpt på cybersikkerhed. Andet webinar i rækken handler om identiteter og adgange til systemer, funktioner og data.

  • Hvilke eksisterende konti har vi?
  • Hvem må tilgå hvilke funktioner, systemer, data og fra hvilken enhed, placering eller geografi?
  • Hvornår skal adgangen valideres og med hvilke kriterier?
  • Hvor ofte skal kriterier og konditioner for identiteter og adgange evalueres? 

Disse er blot nogle af de spørgsmål, som vi kommer omkring på webinaret.

I Globeteams Infrastructure, Cloud & Security (ICS) afdeling beskæftiger vi os primært med Microsoft teknologi – fra on-premise til cloud, fra slutbruger til CxO, fra Windows servere til Microsoft 365 og Microsoft Azure. De fleste af vores kunder bruger i dag Microsoft 365 og Azure eller er i overvejelserne. Dermed har de adgang til et væld af funktioner, også inden for sikkerhed og ofte suppleret med øvrige sikkerhedsprodukter.

ICS-teamets arbejde med cybersikkerhed er funderet i NIST frameworkets Zero Trust arkitektur. Og det er med Zero Trust arkitekturen som metode, at vi rådgiver, designer og implementerer den nødvendig sikkerhed for identiteter og deres adgang til ressourcer i IT-miljøet.  

Målgruppe
Målgruppen for webinaret er it-chefer, it-driftschefer, it-arkitekter, it-medarbejdere, digitaliseringskonsulenter, cloud arkitekter og IAM ansvarlige.

Agenda

  • Velkomst v/Kim Svane Pedersen
  • Situationen idag v/Jesper Krogh og Jesper Hanno Hansen
  • Zero Trust og Identity & Access Management v/Jesper Krogh
  • Identity & Access Management – Et værktøj eller en disciplin? v/Jesper Krogh og Jesper Hanno Hansen
  • Processen omkring Identity & Access Management v/Jesper Krogh og Jesper Hanno Hansen
  • Spørgsmål og afslutning v/Kim Svane Pedersen

placeholder

Jesper Krogh, Globeteam

Jesper er leder af Globeteams Infrastructure, Cloud & Security Team og arbejder som Cloud Architect indenfor Microsoft infrastruktur med særligt fokus på Office 365 og Azure. Jesper har været den ansvarlige bag flere af de største Office 365-migrationer hos offentlige og private virksomheder i Danmark, hvor sikkerheden omkring forretningens data er altafgørende.

Som erfaren Cloud Architect arbejder Jesper i spændingsfeltet mellem forretning, sikkerhed og IT, hvor kommunikation på flere forskellige interessentniveauer er en del af konsulentjobbet. Jesper Krogh har flere gange været brugt af Microsoft som taler blandt andet inden for Office 365 og Active Directory Services.

placeholder

Jesper Hanno Hansen, Globeteam

Jesper er sikkerhedskonsulent hos Globeteam. Jesper har de sidste 10 år arbejdet med at sikre komplekse miljøer hos nogle af de mest sikkerhedsorienterede virksomheder i Danmark og udlandet. Han arbejder for tiden særligt med at løfte infrastrukturen hos en række kunder, så de kan opnå topkarakter hos diverse hackerfirmaer.

Jesper er Systems Security Certified Practitioner med speciale indenfor “blue team”, der arbejder med at holde hackerne ude og har forståelse for alle komponenter i infrastrukturen fra firewall til servere og klienter. Med teknologier som kryptering med IPSec, segmentering af Active Directory, autentifikation med Smart Card m.m. har Jesper overblikket til at opnå det sikkerhedsniveau, der er målet for virksomheden.

Stay safe, start smart temarække

Omfattende analyser af risikofaktorer forbundet med at drive moderne virksomhed. Stribevis af indlæg om digitaliseringens konsekvenser. Det globale, komplekse trusselsbillede. 5-års planer for implementering af tværgående sikkerhedsprogrammer. Og vi kunne blive ved... Hvis sikkerhedsopgaven er ved at vokse virksomheder over hovedet, er der ikke noget at sige til det. Derfor stiller Globeteam nu skarpt på cybersikkerhed. 

Gennem fagligt inspirerende webinarer, dybdegående artikler, erfaringsudveksling og indblik i virksomheders daglige arbejde belyser Globeteam den hyperkomplekse sikkerhedsudfordring ud fra forskellige vinkler under temaet “Stay safe, start smart”. Vi bryder sikkerhedsopgaven ned i overskuelige fokusområder og kommer med forskellige perspektiver på håndteringen af trusselsbilleder og cyberangreb.

Du kan læse mere om temarækken "Stay safe, start smart" her

Globeteam A/S | Virumgårdsvej 17A - DK-2830 Virum | Tlf.: +45 70 26 29 70 | www.globeteam.com 
Globeteam A/S | AI Innovation House - Innovation Allé 3 - DK-7100 Vejle | Tlf.: +45 70 26 29 70 | www.globeteam.com