Globeteam og erhvervsmediet MarketConnect inviterer til event om den forestående NIS2-implementering. Deltag i eventet og få gode råd fra nogle af Danmarks største virksomheder, der selv arbejder med implementering af NIS2.
Der er desværre ikke flere ledige pladser til eventet
Deltag i NIS2 event fredag d. 10. november kl. 9-11 og få inspiration til jeres NIS2-arbejde
Om et år træder EU-direktivet NIS2 i kraft. Det betyder, at mange virksomheder skal stramme op for sikkerheden. Men hvordan bliver man egentlig klar til NIS2?
Det kan du blive klogere på, når Globeteam og erhvervsmediet MarketConnect den 10. november afholder event hos Microsoft, dedikeret til NIS2.
Her kan du helt gratis komme og blive klogere på nogle af de vigtigste ting, der skal være styr på inden oktober næste år og høre, hvordan nogle af de største virksomheder i Danmark, Danish Crown og Eurowind Energy, forbereder sig på NIS2.
MarketConnects ansvarshavende chefredaktør Morten Huse Eikrem-Jeppesen tager os gennem programmet, som er spækket med spændende oplæg fra fagfolk, der alle sidder med NIS2 til dagligt. Efter oplæggene vil der være paneldebat og plads til spørgsmål.
Indlægsholdere på seminaret:
Målgruppe for seminaret:
CIO, CEO, CISO, Sikkerhedsansvarlig, Complianceansvarlig, Juridisk ansvarlig, It-chef, Operations Manager, Netværksarkitekt, Facility Manager m.fl.
NB: Seminaret afholdes hos Microsoft i Lyngby (se mere nederst på siden)
Inden eventet kan du med fordel lytte til podcasten SpecialistHjørnet, hvor de fire oplægsholdere deler ud af deres erfaringer og gode råd til NIS2. Du kan finde podcasten på MarketConnects hjemmeside, i Apple Podcast og på Spotify.
08:30-09:00 - Registrering og morgenmad
09:00-09:05 - Velkommen
v. Morten Huse Eikrem-Jeppesen, ansvarshavende chefredaktør hos MarketConnect
09:05-09:20 - Kom godt i gang med NIS2
v. Morten Eeg Ejrnæs Nielsen, Sikkerhedsrådgiver og NIS2-ekspert i Globeteam
NIS2-direktivet stiller krav til en lang række virksomheder, både dem som er omfattet af direktivet, men også deres leverandører. Morten kommer ind på, hvem der er omfattet af direktivet, hvad det betyder for dem, og hvad de kan gøre for at komme i gang med implementeringen af sikkerhedskravene fra direktivet.
Morten er næstformand i Danmarks DPO Forening og har tidligere fungeret som Data Protection Officer, leder af informationssikkerhed, sikkerhedsspecialist og betroet rådgiver for både universiteter og styrelser.
09:20-09:40 - Nye EU-regler pålægger Danish Crown at forholde sig til sikkerheden hos 10.000 leverandører
v. Henning Winther, Direktør for Information & Sikkerhed i Danish Crown
Med NIS2 skal virksomheder ikke kun sikre egen sikkerhed – de har også ansvaret for, at alle deres leverandører lever op til kravene. En af de virksomheder, der for alvor har en stor opgave foran sig, er Danish Crown, der skal sikre ca. 80 produktionsenheder og mere end 10.000 leverandører rundt om i verden. Henning Winther fortæller i dette indlæg om, hvordan de har grebet opgaven an; ”Det hele starter med en grundig kortlægning af alle ens leverandører, hvor man forholder sig til om leverandøren er kritisk for produktionen af fødevarer og så undersøger deres risiko- og sikkerhedsniveau.”
09:40-10:00 - Har I et beredskab klar til NIS2 og er det testet?
v. Esbern Stig Møller, Risiko- og sikkerhedsrådgiver i Globeteam
Når NIS2 træder i kraft om et år skal virksomheder ikke bare have en beredskabsplan klar til, hvis ulykken skulle ramme, fx i form af et hackerangreb. Beredskabsplanerne skal også trænes og lægges ind i et årshjul over udførte opgaver. Esbern Stig Møller deler i dette indlæg ud af sin ekspertise om beredskab, og hvordan man som virksomhed bedst laver og tester en beredskabsplan. Det er vigtigt ikke at behandle beredskabsplaner stedmoderligt; de skal tages alvorligt hele vejen op til topledelsen, og de ansvarlige skal udfylde deres roller og kunne deres opgaver på fingerspidserne.
Esbern Stig Møller har i mere end 23 år arbejdet med krise- og beredskabshændelser i politiet og efterretningstjenesten, hvor han har fungeret som leder på flere niveauer.
10:00-10:10 - Pause
10:10-10:30 - Eurowind Energy: Er IT eller OT vigtigst i NIS2?
v. Søren G. Jeppesen, General Manager i Eurowind Energy
NIS2-direktivet forbindes oftest med IT-sikkerhed og sikring af IT- systemer. Men det er mindst lige så vigtigt at sikre OT-miljøet, altså den fysiske, operationelle del af ens virksomhed. Eurowind Energy producerer så store mængder vind- og solenergi, at selskabet er en så væsentlig del af energinettet, at både selskabets IT og OT er omfattet af NIS2. Det fortæller Søren G. Jeppesen om i dette indlæg.
10:30-11:00 - Paneldebat
Morten Huse Eikrem-Jeppesen styrer os igennem denne paneldebat, med uddybende spørgsmål i forhold til den kommende NIS2-implementering. Der vil også være mulighed for spørgsmål fra deltagerne i eventet.
Adresse: Eventet afholdes hos Microsoft, Kanalvej 7, 2800 Lyngby
Parkering: Du er meget velkommen til at benytte P-kælderen, hvor der er gratis gæsteparkering i de blå zoner. Du skal dog huske at registrere din bil i receptionen hos Microsoft
Tidspunkt: Fredag d. 10. november kl. 09:00 - 11:00
Pris: Det er gratis at deltage!
Arrangør: Eventet er tilrettelagt af Globeteam A/S og MarketConnect
Øvrigt: Du bedes melde afbud, såfremt du bliver forhindret i at deltage. Vi forbeholder os retten til at afvise deltagere, som ikke passer til målgruppen.
Globeteam A/S | Virumgårdsvej 17A - DK-2830 Virum | Tlf.: +45 70 26 29
70 |
www.globeteam.com
Globeteam A/S | AI Innovation House - Innovation Allé 3 - DK-7100 Vejle
| Tlf.: +45 70 26 29 70 |
www.globeteam.com